Til forsiden Besøg og likeDåb i folkekirkenMeld dig ind i folkekirken

 

STILLINGSOPSLAG

 

 

 

 

Organist ved Uldum og Langskov Kirker, Hedensted Provsti, Haderslev Stift
En stilling som organist ved Uldum Kirke og Langskov kirke er ledig pr. 1 marts 2021 eller snarest muligt.
Stillingen er på gennemsnitligt  18  timer pr. uge.
I Uldum/Langskov pastorat har vi et rigt kirkeliv med koncerter, foredrag, sogneeftermiddage, film- og litteraturklub, børnekor, adhoc kor, alsangs-arrangementer og lejlighedsgudstjenester.
Vi har en forventning om, at vores personale udvikler og videreuddanner sig, - og det er der rum til i stillingen. Vi har også et ønske om, at vores nye organist er velfunderet i den klassiske gudstjeneste, - men også mestrer det rytmiske. I begge kirker har vi gode orgler med flere stemmer. Et nyere klaver forefindes i Uldum kirke og vi ønsker at erhverve os et i Langskov kirke. 
Organisten skal varetage følgende opgaver:
Medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger i vores kirker
Arrangere koncerter og alsangsaftener
Medvirke ved plejehjemsgudstjenester
Medvirke ved friluftsgudstjenester
Spille ved babysalmesang
Lejlighedsvis deltage i konfirmand- og minikonfirmandundervisning samt kirke/skole arrangementer
Medvirke ved sogneeftermiddage og foredragsaftener
Instruere adhoc kor
Samarbejde med korleder om børnekoret og
Deltage i planlægning af aktiviteter
I både Uldum og Langskov er der folkeskole til 6. klasse. Der bor ca. 2500 mennesker. Der er et righoldigt kulturliv med bl.a. gademusikfestival, højskole, foreningsliv og et godt samarbejde med nabosogne. Endelig ligger sognene med kort afstand til Vejle, Horsens, Tørring, Give og Billund.   
Se nærmere på www.jobnet.dk

 
 
ULDUM KIRKE
Poul Martin Møllers Plads 2
7171 Uldum
LANGSKOV KIRKE
Nyborgvej 2A, Langskov
7160 Tørring
SOGNEPRÆST ANNETTE LYSTER-CLAUSEN
Kirkegade 13
7171 Uldum
Tlf.: 75 67 80 51
Mobil: 20 97 12 02